At knibe sig i armen over drømmehuset: Udtrykket handler om vantro, ikke smerte

At knibe sig i armen over drømmehuset: Udtrykket handler om vantro, ikke smerte
En boligejer kan knibe sig i armen over drømmehuset uden at røre sin arm. Som det fremgår af forklaringen på at knibe sig i armen, beskriver udtrykket først og fremmest, at noget virker næsten for godt til at være sandt. Smerten hører til billedet bag vendingen, ikke til det, personen nødvendigvis gør.
Et forestillet knib gør det utrolige håndgribeligt
Vendingen låner sin kraft fra en enkel forestilling: En person oplever noget så usandsynligt, at vedkommende tænker på at kontrollere, om det er en drøm. Knibet repræsenterer kontakten med den fysiske verden. Derfor kan en meget konkret handling bruges til at beskrive en indre reaktion, også når personen står helt stille. Modsætningen mellem drøm og vågen tilstand gør overraskelsen forståelig uden en længere beskrivelse af følelsen.
Det er et sprogligt billede, ikke en anvisning på at afprøve virkeligheden med smerte. Formuleringer som næsten at måtte knibe sig i armen kan endda gøre afstanden til en faktisk handling tydelig: Personen beskriver, hvor overvældende oplevelsen føles. En læser behøver derfor ikke lede efter et udført knib for at forstå udsagnet. Det relevante spørgsmål er, hvilken begivenhed personen har svært ved at fatte, ikke hvor hårdt huden bliver klemt.
Drømmehuset giver vendingen en dobbelt betydning
Netop ved et hus passer vendingen særlig godt. Et drømmehus er normalt ikke et hus, som kun eksisterer under søvn, men en bolig, der opfylder stærke ønsker. Når ejeren samtidig må knibe sig i armen, mødes to billeder: ønsket, der er blevet virkeligt, og tvivlen om, hvorvidt det kan passe.
I et tænkt eksempel træder en familie ind i sit færdige hus efter en lang byggeperiode. Rummene, som tidligere kun fandtes på tegninger, står nu omkring dem. En bemærkning om at knibe sig i armen beskriver her overgangen fra forventning til oplevelse.
Følelsen er stærk, men udsagnet er ikke en kvalitetsdom
En begejstret boligejer kan bruge vendingen om udsigten, lyset eller blot det at have fået nøglerne. Derfor kan læseren ikke udlede bestemte egenskaber ved byggeriet af ordene alene. Udtrykket fortæller om personens reaktion, ikke om isolering, udførelse eller økonomi.
Sammenhængen afgør også, hvilken overraskelse vendingen dækker. Ved drømmehuset vil den typisk udtrykke glæde. I en fortælling om en uventet regning kan samme formulering markere bestyrtelse. Det faste element er vanskeligheden ved at tro på situationen; følelsens fortegn kommer fra resten af fortællingen.
Fra familiens begejstring til et konkret spørgsmål
Hvis familien i det tænkte eksempel især glæder sig over køkkenet, bliver næste spørgsmål, hvad der faktisk overrasker dem. Er det størrelsen, udsigten fra bordet eller oplevelsen af endelig at kunne samles i rummet? De muligheder peger på forskellige forhold, selv om familien bruger samme vending. En boligfortælling bliver mere oplysende, når den knytter reaktionen til én bestemt oplevelse frem for blot at gentage, at huset er en drøm. Det giver også læseren mulighed for at vurdere, om familiens prioritet svarer til læserens egen. Se også soveguide.dk.
For en mulig køber kan den oplysning føre til en afgrænset kontrol. Fremhæver familien pladsen omkring spisebordet, kan køberen sammenholde køkkenets mål med målene på sit eget bord og sine stole. Ved en besigtigelse kan køberen undersøge, om stolene kan trækkes ud, mens andre passerer. Er passagen trang, passer familiens begejstring måske ikke til køberens behov. Er der tilstrækkelig plads til den ønskede indretning, har køberen et konkret grundlag for at gå videre med netop den del af huset.




